Prisen går til it-afdelingen i Ingeniørforeningen, IDA

Stort tillykke til it-afdelingen i Ingeniørforeningen, IDA, der løber med æren, trofæet og en check på 25.000 kr. for deres ekstraordinære arbejde til inspiration for andre teams af it-professionelle.

Dommerpanelet fremhæver især it-teamets store indsats for at udvikle Ingeniørforeningens processer og for at bidrage positivt til forretningsudviklingen. En indsats, der har høstet stor anerkendelse både internt i foreningen, men også hos foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.

Med andre ord: Et team af visionære it-professionelle, der løbende sætter nye mål for deres arbejde og hele tiden er på forkant med fremtidige krav fra forretningen og brugerne.

 
 
 

Tak til alle deltagere

Microsoft Danmark siger tak til alle it-chefer, der tog sig tid til at indstille deres team af it-professionelle. Vi er rigtig glade for at se konkrete eksempler på de mange it-professionelle, der hver dag gør et stort stykke arbejde for at bidrage positivt til bundlinjen i landets virksomheder.

 

 

Top 5 (i alfabetisk rækkefølge)

Boghandelens IT
EDC Gruppen
Ingeniørforeningen, IDA
Region Syddanmark
Traen

 
 


VINDER 2009 Bornholms Regionskommune

Kombinationen af indsats, de tekniske løsninger, teamspirit og den dokumenterede øgede forretningsværdi gjorde, at Bornholm Regionskommune løb af med sejren. Specielt blev der i dommerpanelet henvist til håndteringen af kommunesammenlægningen. En opgave it-afdelingen i Bornholm Regionskommune gik til med krum hals, vindermentalitet og korpsånd.

"At få tildelt IT Pro Award 2009 har været en af de største anerkendelser af det arbejde, it-afdelingens medarbejdere har lagt i at få kommunesammenlægningen til at virke, så borgerne mærkede mindst muligt. Samtidig har afdelingen fået skabt en bæredygtig kultur, der gør afdelingen til et rigtigt godt sted at arbejde."
Claus Munk, Bornholm Regionskommune

 
 
 


VINDER 2008 COWI

Det var den professionelle udvikling af en ny portalløsning hos rådgivningsvirksomheden COWI, der udløste dommerpanelets anerkendelse og IT Pro Team Award 2009.

COWI ønskede at indføre en global, fælles portal for alle selskaber i COWI gruppen med adgang for såvel medarbejdere som kunder og samarbejdspartnere. Formålet med portalen var at skabe et intranet, der skulle anvendes til at kommunikere samt stille værktøjer og processer til rådighed. Et andet formål med portalen var at få et moderne værktøj til videndeling.

Forarbejdet var grundigt: projektgruppen snakkede med hundrede udvalgte brugere i forskellige del af virksomheden og opsamlede behov og krav. Og outputtet var som ønsket: med den nye portal blev kommunikationen på tværs af virksomhedens organisatoriske skel markant forbedret.